Frokosttallerken hos Restaurant FRODE
FRODE's frokosttallerken består af:
Rødspættefilet med hjemmelavet remoulade, dild & citron
Håndrørt tatar med friskklippet karse & æggeblomme
Æg med rejesalat, urter & delikat ørredrogn
Indholdet kan variere efter sæson.
Nordisk gastronomi uden begrænsninger
Der er ingen tvivl om, at Restaurant FRODE lader sig inspirere af de nordiske madtraditioner, hvor klassikere som marinerede sild, hjemmelavet hønsesalat og den velkendte pariserbøf pryder spisekortet. Selvom Norden danner rammerne om spiseoplevelsen på den fine restaurant i Farum, så lader de erfarne kokke sig ikke begrænse heraf - tværtimod. Med inspiration fra internationale køkkener står kokken hos FRODE, som i øvrigt har arbejdet på Michelin restauranter verden rundt, klar til at skabe små kunstværker på tallerkenen. Kortet skifter med sæsonen, alt tilberedes fra bunden og så ved kokken hos FRODE, at djævlen ligger i detaljen. Derfor kræses der om hver enkelt råvare med blik for bæredygtighed og økologi.
Så glæd dig til at sætte tænderne i FRODE's frokosttallerken, hvor tre skønne klassikere danner det perfekte frokostmåltid. Du får en sprød smørstegt rødspættefilet med hjemmerørt remoulade, friskplukket dild og syrlig citron, håndrørt tatar med karse og en perfekt gul æggeblomme samt en højtbelagt æggemad med rejesalat, friske urter og delikat ørredrogn.
Fra købmandsforretning til spisested
Navnet bag den populære restaurant er ikke blot en tilfældighed. Siden begyndelsen af 2022 har køkkenet serveret mundvandsdrivende retter til tusindvis af glade gæster, men bygningen har ikke altid tilhørt restaurationsbranchen. Frode Jensen, som i mange år drev købmandsforretning og supermarked på adressen, har givet spisestedet sit lokalforankrede navn. Faktisk ligger køkkenet præcis der, hvor slagterne i Frodes købmandsbutik havde sin daglige gang.
Gennemført - helt ind til benet
Ligesom maden, er indretningen på Restaurant FRODE fuld af kontraster og gennemført til mindste detalje - Rustik og elegant, enkel og stilfuld. De varme trægulve, stedets nøje udvalgte designermøbler samt de oplyste vinkøleskabe byder gæsterne indenfor til en helstøbt madoplevelse i særklasse. Intet er overladt til tilfældighederne, når man som gæst træder ind til en kulinarisk rejse kombineret med hjertevarm atmosfære og imødekommende service.
... Nåhja, selv toiletterne er en oplevelse, når man besøger FRODE!
Indløsning
Dit værdibevis kan benyttes indtil d. 1. november 2024
Åbningstider: Tirsdag-torsdag: 11-22 / Fredag-lørdag: 11-01 / Søndag: 11-21
Gæsternes anmeldelser
"5 store stjerner til denne perle i hjertet af Farum. Designet er moderne og stilfuldt samtidig med at have en sjæl. Det har referencer til det nordiske og Vilhelm Lauritzens Vega.
Betjeningen er flot og befriende uformel. Personalet er meget imødekommende, og man føler sig godt taget i mod.
Og så er maden i top inden for prisklassen. Kan anbefale både til aften og frokost. Utrolig velsmagende og sublimt præsenteret. Klart en tur værd, hvis du skal forkæles med en god oplevelse." - Christian, Google
"Super lækker mad, dejlig atmosfære og venlig og kompetent personale. Kan kun anbefales" - Maria, Google
"Dejlig mad; smukt og velsmagende og hyggelig stemning i behagelige omgivelser. Servicen er virkelig god - behagelig, uformel og professionel" - Tina, Google