BioMio elsker økologi
Skribent: Maja Burr Bækgaard
Foto: Lasse Lundberg Andreasen
BioMio er et hyggeligt og afslappet spisehus på Halmtorvet. Hos
BioMio er der fokus på økologi og sundhed. Alle råvarer er 100%
økologiske, og al mad er lavet fra bunden. Her er der ingen nemme
løsninger, så spis bare løs med god samvittighed, for BioMio mad er
godt for dig.
BioMio blev åbnet i februar 2009 af de to iværksættere Lars
Svensen og Hans Schmidt og blev hurtigt manges yndlings spisehus.
BioMio bruger udelukkende økologiske råvarer, og alt er lavet fra
bunden, der er ingen tilsætningsstoffer og alt er frisk og nylavet,
så man kan spise på BioMio med mere end god samvittighed.
De fleste af retterne har et højt indhold af grøntsager, for på
BioMio skal retterne både smage godt og være sunde. BioMio
koncentrerer sig også om bæredygtighed og ændrer derfor deres menu
hver 3 måned, så sæsonens grøntsager kan blive brugt i menuen.
BioMio prøver så vidt muligt at bruge råvarer fra Danmark, og på
den måde gøre maden endnu mere bæredygtig. Derudover er træet fra
møblerne lavet af certificeret træ, rengøringsmidler og papir er
svanemærket og alle maskiner er miljøvenlige.
BioMio er et uhøjtideligt spisested med plads til alle slags
mennesker, hvad enten de ønsker mokost, frokost eller aftensmad.
Man bestiller og henter selv sin mad hos kokken, og kan derfor også
forklare kokken, hvordan man bedst kan lide sin mad. Derfor er
BioMio et rigtig godt sted for allergikere og børn med kræsne
tunger, der kan slippe for det, de ikke kan tåle eller lide.
Hos BioMio er menukortet nemt og overskueligt. BioMio har
indført et sjovt ikonsystem der hjælper med at vise, hvad hver ret
indeholder. Et ikon med en engel betyder, at du kan spise denne ret
med god samvittighed, et ikon med en djævel betyder, at det er en
lidt mere syndig ret. Der er også low carb, børne, muskel-ikoner og
mange mange flere.
God appetit.