Lækre chokoladefristelser
Skribent: Astrid Marie Renkwitz
Madsen
Foto: Kim Bjærre
Hvis man er til lækker chokolade, bør man aflægge det nyåbnede
Ro Chokolade på Nørrebro et visit. Her sælger chocolatieren Rasmus
Olsen håndlavet chokolade i luksusklassen. Med Dagens Tilbud får du
53% på eksklusive gaveæsker med håndlavet chokolade.
Ro Chokolade, placeret i stemningsfyldte Jærgersborggade på
Nørrebro, bugner af håndlavet, sofistikeret chokolade:
skulpturelle, stilrene og minimalistiske former med ægte
champagnefyld, økologisk honning, mint, nougat eller Cointreu.
Indbydende trøfler i fine farver lavet med ægte frugtsaft
komplementeres af smukke sorte æsker, inspireret af japansk
enkelthed og æstetik. Der er kælet for alle detaljer hos Rasmus
Olsen der er indehaver af Ro Chokolade.
'Enkelthed' er mantraet hos Ro Chokolade og Rasmus Olsen
udtaler: "Min filosofi er enkelthed frem for alt. Jeg vil skabe
chokolade, hvor ingrediensernes rene smag træder frem og derfor
tilsætter jeg ikke flere ingredienser i chokoladen end højst
nødvendig." Tilsætningsstoffer og andre former for uægte
smagsforstærkere er bandlyst i Ro Chokolades produkter, netop fordi
Rasmus Olsen selv er passioneret chokoladeelsker og kun ønsker at
skabe det bedste af det bedste til sine kunder.
Rasmus Olsens erfaring med chokolade strækker sig over seks år
og koncentrerer sig udelukkende om håndlavet chokolade. I arbejdet
med åbningen af Ro Chokolade i Jærgersborggade har Rasmus Olsen
brugt et år på at udvikle smag og former på chokoladen som han selv
producerer og sælger i butikken. På den måde får alle kunder en
personlig og ægte oplevelse når de handler hos Ro Chokolade. Som
Rasmus Olsen siger: "Hvert stykke skal være en
oplevelse!"