Svarer din krops alder til din biologiske?
Skribent: Maria Jacobsen & Severin
Hygum
Helseakademiet & Løbeakademiet på Trianglen 3 er et sandt
mekka for sundhedsbevidste københavnere. Helseakademiet tilbyder ud
over fysioterapibehandlinger kyndig rådgivning om sundhed, kost,
skader og træning, mens Løbeakademiet fungerer som en specialbutik
med trendy løbeudstyr. Sammen er specialisterne på Trianglen en
kompetent sparringspartner for dig, der gerne vil styrke helbredet
og komme i bedre form.
Body Age er et udtryk for forskellen på din reelle alder og din
kropsalder. Flere forskellige faktorer kan påvirke din krop til at
fremstå ældre end den i virkeligheden er. Det kan eksempelvis være
overvægt, dårlige kostvaner, manglende motion og muskelstyrke.
Testen som Helseakademiet tilbyder er Polar BodyAge System, som
giver dig et overblik over din fysiske tilstand. Det er en mere
omfattende test end et almindeligt sundhedstjek hos lægen.
Testen udføres af en uddannet fysioterapeut, tager 30 minutter
og måler fedtprocent, blodtryk, kondital, styrke og fleksibilitet.
Resultaterne samles i en syv siders rapport, som giver dig et
indtryk af, hvordan du klarer dig i forhold til andre på din
alder.
Ud fra resultaterne vurderes det, hvilken BodyAge der er
realistisk for dig at opnå - altså hvor ung din krop har potentiale
til at blive. Du får sammen med din BodyAge en skriftlig analyse af
dine resultater, samt beskrivelse af hvad du skal have fokus på at
forbedre. Rapporten kan eventuelt medbringes i dit træningscenter,
så du kan forbedre de faktorer, der påvirker din BodyAge
negativt.
Du får udover BodyAge-sundhedstjekket også et gavekort på 300
kr. til køb af et par nye løbesko - et godt tilbud, hvis du har
tænkt dig for alvor at forbedre konditionen.
Tør du ta' den komplette test og se hvor gammel din krop i
virkeligheden er?