Bliv fotohaj på rekordtid
Journalist: Cecilie Wendt Kofoed
Fotograf: Fotocafeen
På Vesterbrogade finder du den hyggelige Fotocafeen, der med sit originale bud på et kombi-koncept giver dig mulighed for at udvide og optimere dine kamerakundskaber. Fotocafeen fungerer både som café og fotoværksted, hvor flotte, skiftende fotoudstillinger pryder væggene og atmosfæren. Nu kan du nyde godt af deres faglige kameraekspertise i ét ud af seks spændende kurser, alt i mens du hygger dig med en kaffe, øl eller vand.
Kurserne afholdes kl. 19-21 udvalgte mandage-torsdage aftener og foregår på Fotocafeen på Vesterbrogade eller i Valby. Du kan vælge ét ud af disse forskellige kurser:
1. Med kurset grundlæggende kamerafunktioner lærer du dit digitale kamera at kende. Du lærer, hvilke funktioner der har stor indflydelse på dine billeder - så du får det resultat, du ønsker. På kurset bliver brug af lukkertid, blændefunktion, fil-formater og ISO-indstilling gennemgået. Kurset foregår på Fotocafeen på Vesterbrogade, og det er indehaver Casper Rubin, der varetager undervisningen.
Kurset bliver afholdt på følgende datoer: 14/5, 21/5, 4/6 og 25/6
2. På portrætfoto-kurset lærer du om lyslægning og at tage det gode portrætbillede. På kurset vil du få inspiration til at skabe bedre billeder med dit kamera og udstyr. Der er fokus på hvad, der gør et portræt godt – for det er fotografen og ikke kameraet, der skaber billeder. Kurset foregår i Valby hos fotograf Jørgen Brandt, der ejer et anerkendt portrætstudio.
Datoer: 30/4, 15/5
3. Med kurset feriebilleder får du en grundlæggende viden om at finde den gode vinkel, den rigtige komposition og at udnytte lyset i billedets bedste interesse. Gennem en række eksempler arbejdes der med, hvordan du opnår det bedste resultat gennem bevidste valg. Kurset foregår på Fotocafeen på Vesterbrogade.
Datoer: 16/5
4. På Photoshop 1 lærer du de basale kundskaber for brugen af Photoshop. Du lærer beskæring af fotos, farve, lys og kontraststyring og simple retoush opgaver. Der vil blive undervist på storskærm, men Fotocafeen anbefaler, at du medbringer din egen computer med Photoshop installeret. En gratis 30 dages version kan downloades på Adobes hjemmeside.
Datoer: 9/5 og 6/6
5. I Photoshop 2 bliver der gennemgået de mere komplicerede funktioner med masker, layers, kurver og lidt mere komplicerede retouch-opgaver.
Datoer: 23/5 samt 20/6
6. I introduktionskurset Adobe Lightroom® lærer du om programmet Adobe Lightroom, der er baseret på Photoshop-teknologien men opbygget specifikt efter digitalfotografens behov og arbejdsmåde. Du lærer de forskellige moduler, som softwaren er bygget på - fra import og arkivering til digital fremkaldelse og redigering – og til sidst output og print, web etc. Gratis demoversion kan downloades på nettet.
Datoer: 7/5, 24/5, 11/6