Passion for sushi
Skribent: Maria Jacobsen
Foto: Kim Bjærre
På Smallegade, lige overfor Frederiksberg Rådhus, ligger den
lille perle Sushi-Do, trukket tilbage fra den travle gade.
Restauranten er ejet af Pit Punnin, der er en af pionererne i
sushi-branchen. Han har gennem en årrække stillet københavnernes
sult med sushi i topkvalitet og mestrer det traditionelle japanske
håndværk med en særlig effektiv elegance - som var hvert stykke
sushi et kunstværk.
Restauranten er lille og hyggelig, og dens enkle indretning med
små borde, stearinlys og dæmpet musik er med til at skabe en
behagelig og intim stemning. Og med et utrolige sødt og veloplagt
personale er rammerne sat for den perfekte sushi-oplevelse.
Midt i lokalet er der, efter japansk traditionen tro, opført et
åbent køkken, hvor indehaveren Pit i samarbejde med en professionel
sushikok står og tilbereder maden "live" for sine kunder. Det er en
fryd for øjet at se kokkene fremtrylle det ene lille kunstværk
efter det andet, og du får virkelig forståelsen for, hvordan det at
skabe sushi er et helt særligt håndværk.
Sushien hos Sushi-Do er ikke bare delikat at se på, men selve
smagsoplevelsen og kvaliteten er ikke at tage fejle af. Hver eneste
bid er en lille smagssymfoni der forkæler dine smagsløg, som du
ikke kan få nok af. Hele personalet er virkelig passioneret omkring
deres mad og de har hjertet med under hele tilberedningen af maden,
og behandler råvarerne med stor omhu og respekt.
Det er fuld fortjent at de har modtaget topplacering i den store
sushitest i Smag & Behag. Dette var en blindtest, hvor de 35
jurymedlemmer var rørende enige om, at Sushi-Do skilte sig markant
ud fra de øvrige 15 konkurrenter.
Pit går aldrig på kompromis med kvaliteten af råvarer: "Det er
altafgørende for mig, at alt er i orden, så jeg kan stå 100% inde
for det, jeg serverer. Vi anvender kvalitetsprodukter på hele
linien - lige fra fisken til tangen til valg af ingefær og ris",
siger han.
Elsker du sushi - eller er det første gang, du skal prøve at
smage det. Så gør dig selv den store tjeneste at købe dagens
tilbud. Det er en smagsoplevelse udover det sædvanlige. Du vil ikke
blive skuffet.