Legendernes tid er ikke forbi
Skribent: Christina Himmelev Carlsen
Foto: Alexander Banck-Petersen
Koncept bag Fred & The Legends startede i den oprindelige
butik i Århus, men har siden spredt sig til Gammel Kongevej i
København. Her har manden, der i sin tid sørgede for, at danskernes
fik de legendariske Converse, nu åbnet sin tredje butik, der oser
af personlighed.
Når du træder ind i tøjbutikken, får du med det samme fornemmelsen
af den originalitet og historie, som har været fundamentet til
konceptet hos Fred & The Legends. Poloer, som blandt andet
Frank Hvam, Bent Fabricius Bjerre og Kronprinsen har svedt i under
diverse tenniskampe, pryder væggene og understreger respekten for
stærke individer samt konceptet om den personlige fortælling.
Netop historien bag er vigtig i Fred & The Legends, og det ses
tydeligt på udvalget af tøj. For eksempel flyverjakkerne fra Alpha,
som mange amerikanske præsidenter, Marilyn Monroe og Elvis har vist
sig i gennem tiden.
Hos Fred & The Legends finder du lækkert herretøj fra mærker
som Fred Perry, Alpha Industries, Jack Purcell, Original Penguin,
55DSL og mange flere.
"Vi forsøger at få historie ind i et ellers historieløst samfund,"
fortæller indehaver Palle Rasmussen, der udover butikken på Gammel
Kongevej ejer endnu en Fred & The Legends i Købehavn samt
moderbutikken i Århus.
Palle Rasmussen fik i 1980'erne succes med at introducere
Converse skoene i Danmark. Senere kom markedsføringen af Fred Perry
- arbejderdrengen, der vandt tredobbelt Wimbledon - som Palle
Rasmussen fik et nært, personligt forhold til.
Desuden er manden bag de legendariske Converse sko, Jack
Purcell, også en personlighed, som er tæt knyttet til butikken - og
det står klart for indehaver Palle Rasmussen, at den hurtige
omskiftelige mode ikke erstatte de gamle originale mærker.